Generalforsamling d. 20. juni 2021 kl. 14:00 v/Markhuset.
Dagsorden iflg. vedtægter:
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning.
- Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
- Behandling af indkomne forslag, herunder planer for det kommende år.
- Bestyrelsen foreslår en forhøjelse af kontingentet til 75,- kr. pr. husstand, begrundet i den generelle prisudvikling (kontingentet har været uændret siden opstart for mere end 10 år siden) og stigende udgifter til bla. bank.
- Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. På valg er: Martin Pedersen, Willy Knudsen, Per Jensen – de modtager alle genvalg.
- Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Eventuelt.
Under generalforsamlingen er foreningen vært med lidt til ganen og lidt til at slukke tørsten.
Seneste nyt – 26/06/2018.
Omkring 50 personer var mødt frem, da der søndag var generalforsamling i Foreningen til Markhusets bevarelse.
Kort inden mødets start, måtte forsamlingen flytte væk fra området ved det lille markhus på Ore Mark, over til Claus Christensens nærliggende kornlade på grund af regnvejr.
På mødet var der genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Uffe Knudsen og Peter Sikora, genvalg til suppleanterne Frank Karl og Susanne Berner og til revisor Mogens Rasmussen og revisorsuppleant Gyntha Agger.
Efter den officielle del af mødet var overstået, blev der brugt tid på at drøfte muligheder for at få flere medlemmer i foreningen.
Sidste års overskud var beskedent på godt 1.100 kroner.
Der er brug for flere medlemmer, som kan bidrage til fremtidig vedligeholdelse af huset. En af de største udgiftsposter engang i fremtiden bliver stråtaget, som skal udskiftes.
Det koster 50 kroner per husstand at være medlem og dermed være med til at støtte det lille markhus, der i gamle dage blev benyttet som frokoststue af markarbejdere. Indmeldelse sker ved at indbetale på foreningens konto 0828 0002635658, huske at anføre navn/adresse.
Traditionen tro sluttede generalforsamlingen med en hyggelig frokost.
I år blev der serveret pølsebord fra Spar i Sdr. Nærå, nyrøget rygeost fra Willy Knudsen og brød fra Sdr. Nærå Bageri.